Friske øjne kan sætte gang i væksten
Alle forretninger har et uudnyttet vækstpotentiale, og I har sikkert en fornemmelse af hvor der skal fokuseres og hvor virksomheden er udfordret. Ved at få personer udefra til at analysere din forretning vil der næsten altid opstå nye løsninger og muligheder.
Jeg tilbyder en gennemgang af jeres eksisterende forretning med efterfølgende formulering af en forretningsudviklingsplan for jeres virksomhed. Det kan fx være i form af en pakke i to dele:
Research og analyse
Jeg foretager en indledende research af jeres forretningsområde efterfulgt af en analyse af jeres virksomhed, der indbefatter:
  • Objektiv vurdering af jeres produkter og kerneydelser ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.
  • Gennemgang af jeres hjemmeside og tilstedeværelse på sociale medier.
  • Interviews med jeres nøglemedarbejdere.
Forretningsudviklingsplan
Baseret på ovennævnte research og analyse udarbejder jeg en forretningsudviklingsplan, som beskriver de tiltag og eventuelle business cases, jeg anbefaler, at I arbejder videre med.

Forretningsudviklingsplanen vil således indeholde forslag til:
  • Salgs- og markedsføringsstrategi
  • Kompetenceudvikling
  • Udvikling af eksisterende forretningsområder eller introduktion af nye
  • Handlingsplan
  • Tidsplan med mål og milepæle
Anbefalingerne i forretningsudviklingsplanen præsenteres og diskuteres på en workshop for de relevante personer i jeres virksomhed.

I forlængelse af en forretningsudviklingsplan kan jeg tilbyde følgende:
  • Undervisning og coaching i salg, kundepleje, kundeservice og klagehåndtering
  • Projektledelse
  • Planlægning og gennemførelse af events, messer og konferencer
  • Opdyrkning af netværk og kundeemner
Ring og book et indledende møde. Det er gratis og uforpligtende.